28.04.2010

Jeg glæder mig over bredden og kreativiteten

Jeg glæder mig over bredden og kreativiteten

Anne-Marie Sannerum fortæller her Iver Enevoldsen og Esben Lunde Larsen om et nyt bioteknologilaboratorium. Det indrettes i øjeblikket bag døren her, hvor eleverne på Gymnasiet HTX Skjerns nye studieretning, bioteknologi, i praksis skal arbejde med bl.a. gensplejsning og andre spændende ting fra forskningens verden.
Foto: uc-rksk.dk

Det sagde borgmester Iver Enevoldsen, da han tirsdag sammen med viceborgmester Esben Lunde Larsen besøgte UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern

- Det har været meget spændende at konstatere bredden i de mange forskellige uddannelser, som UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern spænder over. Jeg glæder mig over kreativiteten med hensyn til at opdyrke nye kurser og skabe nye relevante uddannelser i forhold til kommunens erhvervsliv. Det har været givtigt at være rundt og kikke.

Det sagde borgmester Iver Enevoldsen efter at han og viceborgmester Esben Lunde Larsen været på rundvisning med uddannelsescenterets direktør Anne-Marie Sannerum som en meget engageret guide.

- Det er godt at se, at her er fremdrift, og at der er fokus på hele uddannelsesniveauet. Det er et nødvendigt fokus for hele vores område. Derfor er det både relevant for os at vide, hvad der sker nu, og hvad man forventer, at der vil ske på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern i fremtiden. Det nyttigt for os at have i baghovedet, når vi kommer rundt andre steder, tilføjede Esben Lunde Larsen.

Unik arbejdsplads med megen synergi
Inden rundvisningen havde Anne-Marie Sannerum over en kop kaffe givet en kort præsentation af kommunens største uddannelsesvirksomhed, som UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern er med sine 160 medarbejdere. Hertil kommer et betydeligt antal løst tilknyttede undervisere fra det meste af Region Midtjylland.

Der er tale om en unik arbejdsplads, som består af fem afdelinger med hver deres autonome ledelser, men med fælles administration. Denne model har vist sig producere store synergieffekter, fordi den fremmer samarbejde på kryds og tværs. Både med hinanden og med eksterne partnere.

De fem afdelinger er Gymnasiet HTX Skjern med 214 elever, VUC Ringkøbing-Skjern med årligt omkring 2300 kursister, Skjern Tekniske Skole med årligt ca. 600 elever, KompetenceGruppen med over 5800 kursister årligt på alle niveauer indenfor organisations-, ledelses- og lederudvikling i private og offentlige virksomheder – og som det femte ben i modellen Sprogcenter Syd med omkring 540 elever årligt.

Sprogcenter Syd er en selvstændigt arbejdende del af KompetenceGruppen – og kombinationen af de to områder har skabt et unikt og yderst effektivt netværkssamarbejde med Jobcenter Ringkøbing-Skjern og Erhvervscenteret i Lem om at få kommunens udlændinge i arbejde og udnytte deres ofte store faglige kompetencer på områder, som er af vital betydning for kommunens virksomheder, både offentlige og private. 

Kontakt:
Informationsmedarbejder Vagn Bro 6122 7431 & 9736 9243
e-mail: vagn.bro@uc-rksk.dk 
 
Copyright:
Tekst og fotos må frit anvendes
(Klik på fotos for høj opløsning)
 

Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentarer...
Skriv en kommentar
Navn:
Email:
Kommentar:
 
Indtast ordet på billedet:
 

Tilbage til oversigten